HELIKOPTER TIL SYGEHUS

Da jeg kom ned på vores værelse var jeg meget konfus og kunne ikke kontrollere, hvad jeg gjorde. Jeg kunne godt se - men min hjerne ville ikke kontrollere mine bevægelser.....Sean troede jeg havde slået hovedet… Og fik fat på en læge, som deltog i løbet.

Jeg kunne se, de forsøgte at få kontakt med mig, men jeg kunne ikke svare. Lægen ringede 113 og en helikopter landede 10 min senere.  

Ved helikopteren fik jeg krampeanfald, lukkede ned uden puls og helikopter lægeteamet ydede livreddende førstehjælp, inden helikopteren lettede i det vildeste uvejr.

 Sean, som stod og holdte lommelygten under helikopteren, var sikker på at han aldrig skulle se mig i live mere. Intet kan jeg huske end at jeg vågner op fra koma på intensiv afdeling på Stavanger sygehus næste aften.

Det var en livskritisk situation- for var jeg ikke kommet på sygehuset, så var jeg ikke vågnet igen.

Hvorfor? Salt mangel / Natrium - alvorlig symtomgivende hyponatremi på under 115.

Selvom jeg indtog mad, salt og sukker i løbet af dagen, så var det ikke nok. Jeg svedte meget og fik mit salt skyllet ud med vand, som vi drak fra naturens kilder. 

RACE OG LIVSERFARING 

Alle løb giver erfaring og intet er det samme… Selvom jeg havde lavet løbet i 2017 med Sean, så havde jeg lykkelig glemt, at der var så ufremkommelig. 

Natrium og salt er noget jeg kommer til at have ekstra fokus på dagligt samt i kommende race - og jeg får løbende tjekket blodrøver hos lægen, da det stadig ikke er optimal. Og jeg kommer naturligvis til at følge min helbredshistorik og se på eventuelle årsager.

Tak til Rockman Swimrun for endnu et uforglemmeligt eventyr